Hver sommer afholder Institut for Statskundskab et 1-dagskursus tilrettelagt for instituttets tidligere kandidater - det såkaldte Århus-seminar.
Formålet med Århus-seminarerne er, at cand.scient.pol.'er gennem et 1-dagskursus kan få en faglig opdatering og fastholde et bredt kendskab til udviklingen inden for statskundskabens hovedområder, som disse traditionelt er defineret på instituttet. Forud for seminaret udsendes sædvanligvis et (begrænset) skriftligt materiale til deltagerne.
Efter seminarerne vil forelæsninger og oplæg kunne downloades som Powerpoint-præsentationer fra instituttets hjemmeside.